Velkommen til ejerforeningen Randersgade 2-4 hjemmeside. Vi er en ejerforening på Østerbro i hjertet af København der består af 20 lejligheder. Siden her er hovedsagligt til brug for ejerforeningens beboere, men andre er naturligvis også velkomne til at kigge forbi. Grunden til opbygningen af siden er, at vi manglede et sted hvor vi kunne skrive til hinanden og komme med indlæg, vi synes kunne være aktuelle for andre. Yderligere er det en side, som den siddende bestyrelse kan lægge referater og andre aktuelle ting op på. En slags elektronisk opslagstavle, så vi ikke længere behøver at dele sedler rundt til alle. For at se forummet skal du bare klikke på forum i menuen til venstre. Første gang du bruger forumet skal du oprette dig, derefter skal du blot logge ind.
Målet med siden er at også, at den kan komme til at fungere som en byttebørs eller foræringsbørs, hvis nogen har noget de vil smide ud eller sælge, som andre måske kunne få glæde af. Så vil man kunne lave et indlæg i forummet og så på den måde spare storskralderummet og glæde andre. Så har du et køleskab, et bord, legetøj, en reol eller noget børnetøj du skal af med eller vil sælge, så skriv det på forummet og så andre interesserede kan overtage.
Forummet kan også benyttes til at informere om eventuelle arrangementer, som supplement til ophængning af sedler i opgangene. Yderligere kan det også bruges til information om arbejde der skal udføres, med hensyn til gener og hvilken periode arbejdet står på.
For at modtage et login til hjemmesiden så du kan se de interne ting, skal du blot klikke dig ind på login-siden og bestille et login dér.
Velkommen til. Vi håber I vil bruge siden flittigt.